Blæsbjergs familie-skrøner

Der er noget tidstypisk over de udgivelser, som blev startet af Ramsdals Hundehoved for nogle år siden: Skøre og vilde familieskrøner som man kun modstræbende indrømmer for sig selv kunne foregå i enhver familie i en eller anden variation. Der er nok også en del forfatterskole-attitude over dem.
Rådhusklatreren digtet og husket af Kim Blæsbjerg er sådan en udgivelse, hvor man skiftevis gruer og griner. Persongalleriet er indviklet og da skrønerne ikke er kronologisk ordnede, er det rigtig svært at finde ud af hvem der er far, mor og afkom til hvem. Lone havde heldigvis med stor pædagogisk sans lavet en oversigt til os – meget nyttigt.
Der er også noget tidsuafhængigt over skrønerne. Selv om mange af dem foregår helt oppe i nutiden, kan man ikke rigtig finde nutidigt københavnsk frisind eller normer hos personerne. Samtidig er synsvinklen mærkeligt vekslende, selvom der er en jeg-person, som alligevel er alvidende fortæller, selv om han ret beset ikke kan være det. Det er kun i kraft af sin research i familie-historierne at han kan være alvidende…
A propos research: Der er ganske lange passager med research af typisk radioavis-stof lagt ind med passende mellemrum, som om jeg-personen husker i kraft af disse begivenheder, hvad han naturligvis ikke gør, da bogen strækker sig over knap 100 år. Det er nærmere forfatteren, der her stikker hovedet frem.
Så selv om bogen er god underholdning, kan den forekomme lidt anstrengt i passager.
Et typisk eksempel på, at de fleste af os var skeptiske, da vi startede snakken om bogen, men var mildere stemt bagefter.

Årets næstbedste anledning til at læse…

Det er årets næstsidste dag om et øjeblik, og det er lige i disse dage, det er mørkt og koldt nok til, at man har gode undskyldninger for at krølle op i sofaen og læse en god bog eller 5.
Med den undskyldning har jeg lige læst Haruki Murakamis roman Dans dans dans færdig og har stadig dets univers i hovedet. Der er en klar linie i hans romaner, hvoraf jeg har læst tre:
Personerne rejser en del og søger efter meningen med tilværelsen på rejserne
- hovedpersonen spiser en del, og vi har styr på hvad
- og i alle bøgerne søger han efter en kvinde…
Mens alle omkring hovedpersonen er mærkelige og egenartede, er hovedpersonen sympatisk, rettænkende og en mand med en mission.
For mig at se er Haruki sikkert sådan en mand.
Jeg ville rejse langt for at møde ham…

Den bedste anledning til at læse er i hængekøjen

Datoer for møder i 2010 forår

Søndag 17. januar, hvor vi har læst ´Rådhusklatreren´af Kim Blæsbjerg, besluttet af Lone


Søndag 21. februar, hvor Tove har valgt en bog – ´Mit navn er rød´af Orhan Pamuk

Søndag 21. marts. Judith har valgt en bog til denne dag.

Søndag 25. april

Søndag 30. maj
- alle dage kl. 14.30 hos Marianne.

3½ time revet ud af hverdagen…

Mandag aften på Holluf Pile Bibliotek:

Lars Johansson fortæller nøgternt og alligevel meget personligt om sin svigermor Signe, som har lagt navn til bogen, vi har læst i september. Hans kone, Kirsten, fortæller sideløbende dels i filmen “Den tyske hemmelighed” og dels personligt den rystende historie om sin mor, Signe, der ikke ville vide af hende. Hun voksede derfor op i uvidenhed hos sine bedsteforældre i Skanderborg og først efter 50 år ved hun, hvem hendes far er.

Vi var en helt fyldt teatersal bag biblioteket, der sad fuldstændig stille og berørte, da Lars Johansson fortalte, læste op og viste klip fra filmen. Samtidig med at han fortalte om bogen og dens tilblivelse, stykkede han et billede sammen af, hvad der var virkelighed og hvad der var fiktion. Og igen må vi sande, at virkeligheden er langt mere fantastisk end vi kan forestille os.

Oven i købet fik vi lidt at vide om tilblivelsen af bogen “Dancing Charlie” af samme forfatter, der er skrevet, fordi han ville vide, hvordan de (nu) gamle mænd tænkte, der gik gennem krigen og forsøgte at glemme og fortrænge, ligesom Signe forsøgte at fortrænge og “ønsketænke”.

Det var en fantastisk spændende aften… og heldigvis skal vi se filmen sammen den 6. december.

Se og læs på Lars Johanssons hjemmeside.

Hilsen fra Bogforum ´09

Det var de ømme bens dag i går: Jeg stod på stand 26 hele søndagen og solgte bøger, foredrag og workshops for Lillibeth Bjørklund, som udbreder det glade budskab om børn, madglæde og sundhed generelt.

Fik ømme ben og en god oplevelse, og var rundt på messen i flere omgange.

En tillægs-bonus fik jeg i form af en snak med 2 medarbejdere på Litteratursiden.dk ved frokost-bordet. Sjovt at se ansigterne bag websitet. Det er belæste folk… Fik en snak om Leonora Christina Skovs “Champagnepigen”, om Jakob Ejersbo og om Jan Sonnergård. De havde læst det hele…

Sjovt nok har litteratursiden.dk lige startet udgivelsen af et blad! Et godt gammeldags papir-blad, der skriver om det samme som på websitet. De har simpelthen set i øjnene at de “sjove og gammeldags” kerne-kunder bare godt kan li papir. Sådan er det. Men sandheden er jo, at de to medier går hånd i hånd – som mange medier gør.

Datoer for efteråret 2009

30. august

27. september

8. november

6. december

Alle datoer er søndage kl. 14.30 hos Marianne.

Blog for bog-orme

Velkommen til læsegruppens blog, hvor medlemmer og andre
interesserede kan udveksle litteraturoplevelser, kommentarer - og kageopskrifter  )

Kik rundt og læg gerne en kommentar eller en idé til gode læseoplevelser.

God læselyst!
Med venlig hilsen Marianne Skovsted